lørdag den 21. april 2007

Forretningsorden Fællesrådet

Fællesrådet for foreninger i Ibsker,Listed,Svaneke og Årsdale

Forretningsorden

for bestyrelsen

Fællesrådet for foreninger er valgt til at varetage de tilsluttede foreninger interesser.

Bestyrelsens forretningsorden fastsættes i henhold til vedtægterne godkendt på den stiftende generalforsamling den 13. maj 2002.

§ 1

Et bestyrelsesmedlem skal være medlem i en af Fællesrådets medlemsforeninger, men behøver ikke nødvendigvis være udpeget af foreningen som stemmeberettiget ved generalforsamlingen. I så fald har bestyrelsesmedlemmet ingen stemme ved generalforsamlingen.

Ved udmeldelse som medlem af sin forening udtræder den pågældende automatisk af bestyrelsen.

§ 2

Umiddelbart efter en ordinær generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig med en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær.

I tilfælde af afgang fra en af de nævnte poster træder bestyrelsen sammen for at konstituere sig på ny.

§ 3

Bestyrelsens opgaver er

- at opsamle synspunkter fra medlemsforeninger og fremføre disse synspunkter på rette tid og sted.

- at varetage en forenings interesser, hvis denne forening anmoder om det.

- at komme med ideer, som kan fremme udviklingen i området.

  • at forelægge sådanne ideer på et møde for samtlige foreninger.

§ 4

Der afholdes bestyrelsesmøder efter behov. Der afholdes normalt et møde i kvartalet eller oftere, hvis formanden finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinært bestyrelsesmøde kan fordres af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer med angivelse af punkter til behandling.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, såfremt 4 bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden eller næstformanden er tilstede. Der tilstræbes høj grad af enighed. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme afgørende.

§ 5

Formanden er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden og dens udsendelse.

Dagsorden tilstræbes udsendt senest 1 uge før mødets afholdelse.

§ 6

Formanden og i dennes fravær næstformanden leder møderne.

§ 7

Der føres beslutningsprotokol, hvor bestyrelsens beslutninger noteres.

Referatet udsendes til samtlige bestyrelsesmedlemmer umiddelbart efter mødet og godkendes på det følgende bestyrelsesmøde.

§ 8

Kassereren er overfor bestyrelsen ansvarlig for bogføringen og skal til enhver tid kunne fremlægge oversigt over indtægter og udgifter for denne.

§ 9

Formanden tegner Fællesrådet og er bemyndiget til at udføre bestyrelsens beslutninger. Ved økonomiske beslutninger skal det være i samråd med kassereren som skal være medunderskriver.

Således vedtaget på bestyrelsesmødet den 11. juni 2002


S.G.Kofoed-Dam Lone Christoffersen

Steen Hansen Orla Søborg Madsen

Thomas Ibsen Niels S. Mogensen

Per Jørgensen Sign.

Sidst godkendt 25/4 2006

torsdag den 19. april 2007

Fællesrådets referat 11-4 2007

Hermed indkaldes til konstituerende bestyrelsesmøde nr. 39
onsdag den 11. april 2007 kl. 19.oo på Svaneke Rådhus.

Efter generalforsamlingen den 13. marts 2007 består bestyrelsen af følgende:

    Sv.Gunnar Kofoed-Dam, Steen Hansen, Orla Søborg-Madsen, Lone Christoffersen, Knud Henrik Koefoed, Henrik Ibsen og Lis Gilbertsson.

    Fraværende: Knud-Henrik Kofoed & Orla Søborg-Madsen Referat nr. 39

Dagsorden


    1. Godkendelse af referat nr. 38 fra mødet den 6/3 2007.

      Godkendt


    1. Protokollat fra generalforsamlingen 13. marts 2007.

      Til underskrift af dirigent og protokolfører.

Henrik Ibsen sørger for underskrifter

    1. Konstituering.

      Valg af formand. På valg er Sv.G.Kofoed-Dam.

      Valg af næstformand. På valg er Steen Hansen.

      Valg af kasserer. På valg er Orla Søborg-Madsen.

      Valg af sekretær. På valg er Knud Henrik Koefoed.

      Udpegning af 5 – 7 bestyrelsesmedlemmer til Fællesrådets Kulturforening:

      Udpegning sker for et år og kan bestå af personer fra og udenfor Fællesrådets bestyrelse.Pt. består bestyrelsen af: Sv. Gunnar Kofoed-Dam, Orla Søborg-Madsen, Knud Henrik Koefoed, Henrik Brandt Ibsen, Lis Gilbertsson, Jane Sonne Hansen og Niels Dam.

      Udpegning af bladudvalg. I henhold til forretningsorden for bladudvalget består bladudvalget mindst af en ansvarshavende redaktør og en kasserer. Derudover har der hidtil været en annonceansvarlig

    Genvalg på alle pladser.

      Bladudvalget består af Redaktør Mette Zacho, annonceansvarlig Steen Hansen, Kasserer Orla Søborg-Madsen

    4. Forretningsorden for bestyrelsen.

    Udarbejdet efter stiftende generalforsamling den 11. juni 2002. Sidst gennemgået og godkendt 26. april 2006.

    I § 4 tilføjes: Bestyrelses suppleanter inviteres til alle møder.

5. Referat fra generalforsamling i De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke.

v. Steen Hansen.

Kort orientering – Taget til efterretning. Ved møde m/fødevareministeren d. 26/4 deltager Steen Hansen

6. Udbetaling af tilskud til borgerforeninger 2007.

    Meddelelse fra regionskommunen om at der kan udbetales til Svaneke Fællesråd kr. 13.781,95.

    En forudsætning for udbetaling, er at der er indsendt regnskab for forbruget i 2006.

Formanden har indsendt regnskab 2006. Tilskuddet overføres til Kulturforeningen.

7. Henvendelse fra menighedsrådet.

Projektørerne der blev anskaffet til by jubilæet foræres til Svaneke Kirke

8. Forslag til udformning af Svaneke Torv.

Fra arkitekt Robert Kure er der 21. marts modtaget et forslag til ændringer på Svaneke Torv efter borgermøde og møde med handlende.

På ”bodegasiden” fjernes pullert af hensyn til varelevering. Modsat side: Det foreslås at der IKKE opmales parkerings båse. Svanekes Venner opfordres til at arbejde videre med ideen om et træ på torvet.

9. Nye bevarende lokalplaner på Bornholm.

Referat fra møde mellem borgerforeningerne og Teknik- og miljøudvalget.

Taget til efterretning

10. Svanekebladet.

Redegørelse for situationen efter redaktørskifte. v. Steen Hansen.

Den nye redaktør Mette Zacho modtager meget stof til de kommende numre.

11. Anmodning fra Bornholms Regionskommune om deltagelse i strandrensnings-dag den 2. juni 2007.

Steen Hansen forsøger at samle et hold frivillige.

12. Eventuelt. Herunder fastsættelse af næste møde.

Kultur koordinatoren: Der har været afholdt koncerter på Frem og d. 26/5 arrangeres Aids støtte koncert. Der planlægges en Brygger festival & en Nordisk musik & tekst Festival i Kulturugen.

Svaneke Net: Kort orientering, der arbejdes videre med færdiggørelsen. Niels Bjerre Inviteres til næste møde.

Næste møde: Tirsdag d. 12/6 kl. 19.00